Lidt om RAID
RAID er udviklet for at spare penge på harddiske samtidig med at der er høj ydelse og sikkerhed. Det blev udviklet i 1989 og står for Redundant Array of Independent Disks. RAID kan kombinere harddiske på seks forskellige måder. Det nummeres fra 0 til 5, jo mere man giver for sin kontroller, jo mere kan den. RAID-kontrollere på diverse bundkort understøtter typisk RAID 0, 1 og 0+1 (forklares senere). Dem vi ser på i testen understøtter også RAID 5 og en enkelt endda RAID 3. Stort set alle RAID kontrollere understøtter JBOD (Just a Bunch of Disks), der er ligesom en almindelig harddisk kontroller. I starten var RAID kun tilgængelig til SCSI (Small Computers Storage Interface) diske, hvor der oftest kræves høj ydelse og sikkerhed. Kæden er dog ikke stærkere end det svageste led, for den langsomste disk sætter grænsen for ydelse (så brug ens diske).
For ikke at skabe for meget forvirring vil jeg ikke komme ind på, hvordan RAID virker teknisk set, men blot give en kort redegørelse for, hvordan en RAID-kontroller kan virke. En RAID kontroller kan benyttes på forskellige måde, som angives med standarderne RAID 0-5. Nedenstående har jeg forsøgt at give en kort forklaring af disse standarder:
RAID level 0 (Striping): Består af to eller flere diske, og gør kun det,
at den får computeren til at tro, at alle harddiskene er en stor.
Det skyldes, at dataene deles ud på de diskene,
så der kan læses og skrives med højere hastighed.
Problemet med RAID 0 er, at hvis den ene disk går ned, så er dataene på de andre diske intet værd.
RAID level 1 (Mirroring): Består af to eller flere diske og her kopieres
fra den ene disk over på den anden (hvis der er to).
Hvis den første går ned, har man en perfekt kopi på den anden disk.
Dette giver hurtig læsehastighed, men øger ikke skrivehastigheden.
RAID level 3 (Parity): Kræver mindst tre drev, hvor de to eller flere er striped,
mens det sidste er et paritetsdrev.
Paritetsdrevet gør det muligt at genoprette data i tilfælde af,
at den ene disk går ned (medmindre paritetsdrevet går ned, men det er lidt irrelevant så).
Det giver sikkerhed og høj hastighed.
RAID level 5 (Parity Striping): Denne kræver også mindst tre diske.
Formålet ved RAID 5 er at give høj sikkerhed og sikkerhed.
Det gøres på en anden måde end RAID 3, for alle drev har en paritetsdel samtidig med,
at de er striped. På den måde kan man opnå højere ydelse end i RAID 3,
da det sidste drev i RAID 3 sætter grænsen for hastigheden.
Promise forklarer paritet. "Hvis A=4 og B=6 så vil paritetsdataen være A+B=10. Hvis drev A går ned så kan dataene genoprettes ved at løse ligningen A=10-B=4". (citat fra SuperTrak 100 User's Manual).
En anden forklaring
Raid 0: -også kaldet striping.
Her bliver data spredt ud over flere diske på een gang,
i det man kalder et array.
Man skal bruge mindst to harddiske,
og så bliver ens fil lagt ud på to harddiske.
Dette forøger naturligvis hastigheden,
da man kan læse fra to harddiske på samme tid Der er dog den store ulempe at hvis én harddisk
går i stykker, har du mistet alle dine data.
Raid 1: -også kaldet mirroring.
Denne form for raid benyttes hovedsageligt for at beskytte ens data.
Igen skal man benytte to harddiske.
Ens data bliver lagt på begge harddiske, som en tro kopi af hinanden.
Herved har man stadig en funktionel backup, selvom den ene disk går i stykker.
Raid 0+1: Dette er en kombination af de to foregående, og man skal bruge 4 harddiske.
Her opnår man både den høje hastighed af Raid 0 og den høje sikkerhed forbundet med Raid 1.
Udover det er der naturligvis den fordel at selv hvis du ikke kører raid så kan du jo bruge RAID controlleren til at tilslutte flere enheder på. Det vil sige at du ikke længere er begrænset til 2 harddiske og 2 CDROM drev. Du kan nu udvide dette til 8 IDE enheder af alle typer.