|
3500 - 3050 f.Kr. Grundlæggelsen af Yarmouth strækker sig tilbage til den sidste halvdel af det 4. årtusind. De første urbane samfund dukker på denne tid op i det prædynastiske Ægypten og det protosumeriske Mesopotamien. Store ændringer i livsstil foregik parallelt også i Kanaan. De nye mønstre omhandler fremtræden af klare bosættelsesmønstre, omdannelsen til en ny type subsistensøkonomi og generelt en social måde at organisere sig på som har fortsat lige op til vore dage. Faktisk har EB bosættelserne mere til fælles med følgende tider, end med de foregående kalkolitiske og neolitiske. I hele det levantinske område i den mediterrane zone førte den øgede bofasthed til at en mængde landsbyer blev grundlagt. Mange af disse blev senere til nogle af Bibelens vigtigste byer. Oprindeligt var Yarmouth også en af disse landsbyer, lokaliseret i et frugtbart område og tæt på de veje som forbinder Judæa-bjergene med kystsletten. Der vides næsten intet om denne første bebyggelse, andet end de billeder man kan danne sig ud af enkelte potteskår fundet på stengrund eller i fyldmasser. Pga. af at EB I lagene befinder sig i en dybde af 4 m, er det også tvivlsomt om der nogensinde vil blive foretaget en grundig undersøgelse af disse. Et hint om hvordan det kan have set ud, kan man derimod få igennem
de nærliggende udgravninger og fra samme periode, på Hartuv,
udgravet af Amihai Mazar og Miroschedji i perioden 1985-88. Hartuv blev
grundlagt i tidlig EB I, og var en landsby med huse spredt over 3 hektar.
Centralt placeret lå en offentlig bygning, hvis ene del kan have
været anvendt til et kultisk formål. Landsbyen blev fredelig
forladt et par århundreder Andre sites i området blev også forladt nogenlunde samtidig, mens nye opstod, deriblandt Yarmouth. Måske har indbyggerne på Hartuv senere bosat sig på Yarmouth, i hvert fald ekspanderede Yarmouth hurtigt og blev snart til et regionalt center. |
|