…og der er store byer med himmelhøje fæstningsværker… Femte Mosebog 1:28

I begyndelsen av EB II, ca. 3000 f.Kr. var Yarmouth allerede en stor bosættelse. Sammen med akropolen, hvorfra byen antagelig spredte sig, var den nu på mellom 10 og 15 hektar.

Der vides ikke så meget om denne tidlige bosættelse. Måske har man allerede her haft offentlige bygninger. Udgravninger i område C har afsløret en massiv platform, bygget med den såkaldte kassematteknik, hvilket vil sige to grundmure, hvis mellemrum opfyldes med mindre sten.

Dette er det første kendte eksempel i det sydlige Levanten på denne konstruktionsteknik. Fordi den slags platforme normalt var base for en vigtig bygning, kan det antages at man har haft sådan en i begyndelsen af det 3. årtusind.

Befæstning
Var denne tidlige, urbane bosættelse befæstet? Der er ikke fundet nogen egentlig bymur. I stedet fandt man en stor, kunstig skråning i udkanten af siten. På toppen bar den en ansamling store sten som kunne være resterne
efter en plyndret bymur.

Her i begyndelsen af det 3. årtusind, var Kanaan inddelt i konkurrerende bystater, som antagelig også bekriget hinanden. Enkelte bosættelser blev forladt, mens andre som Yarmouth, tog op i sig nye beboere. Byens hurtige
vækst samt den politiske situation fremtvang med tiden konstruktionen af rigtige forsvarsværker.

Den første befæstning, kaldet Wall A blev bygget en gang i EB IIs første halvdel over dele af tidligere beboelse. Det er en stærk mur bygget af sten, op til 5-6 m tyk, og fremdeles bevaret i 4 m højde. Der er fundet spor af den både her i nedre by og på Akropolen. Den har derfor antagelig
omsluttet hele siten. Dens konstruktion var resultatet af en stor fælles indsats, hvilket hentyder et strengt, socialt hierarki og en centraliseret, social organisation.

Udgravningerne har i byens ene hjørne også afsløret store støttepiller placeret med ens afstand på begge sider af en massiv bastion på 25 X 13 m. Denne blev senere forstærket af en glacis, eller en skråning tildækket med puds og af glacislignende støttepiller af sten. Disse skråninger, eller glaciser er en slags beskedne forløbere for de enorme jordvolde som kom på mode i hele Kanaan i begyndelsen af det 2. årtusinde.

Øjensynligt var befæstningen dog ikke tilstrækkelig, og i det 27. århundrede f. Kr. bygges der endnu en forsvarslinie, Wall B, ca. 20 til 30 m foran Wall A. Befæstningen opnår dermed en totaltykkelse på 40 m.

Den nye forsvarsvold var konstrueret af såkaldt kyklopsten (store sten) på op til 2.5 m længde. Muren havde en tykkelse på fra 3 til 3.6 m, og er enkelte steder bevaret i en højde på 7 m. Denne mur kan spores rundt om hele siten, dvs. at den er næsten 1.8 km lang.

Samtidig med at denne den anden bymur blev bygget, anlagdes en indgang ved byens vestre hjørne. Antagelig fungerede denne som en ydre port som ledet hen til en hypotetisk indre port, trolig indbygget i Wall A.

Den ydre port har en kompliceret historie med adskillige ombygninger og forandringer. I fase 2 af 5, blev der op til porten bygget en slags U-formet rampe, hvis vinkler gjorde det lettere at forsvare indgangen mod uvedkommende. Til sidst nåede rampen en højde på næsten 7 m over stengrund.

til top