Det gyldne snit

 

Det gyldne snit vedrører proportionerne i et billede. Hvis man gennemskærer et billede vandret eller lodret således at forholdet mellem den største og den mindste del er 1,618:1, siges det at have det gyldne snit. Det gyldne snit har spillet en stor rolle inden for malerkunsten, og Leonardo da Vinci var særdeles optaget af det. Her er hans billede The Annunciation:

Jeg har tegnet to halvgennemsigtige vandrette streger præcis hvor det gyldne snit ligger rent matematisk. Læg mærke til, at da Vinci har malet billedets to mest markante horisontale linjer netop dér.

Uddybende forklaring: Lad os se på den øverste vandrette linje. Hvis vi siger, at afstanden fra den linje til toppen af billedet er 1, bør afstanden til billedets bund være 1,618, hvis det gyldne snit skal tilgodeses. Tilsvarende med den nederste vandrette linje. Hvis dens afstand til bunden af billedet er 1, skal afstanden til billedets top være 1,618 for at det gyldne snit er opfyldt. Man kan også dele et billede med en lodret linje på samme måde, altså hvor forholdet mellem den venstre og højre del er 1,618:1 eller omvendt. På Leonardo da Vincis billede herover, har han også lagt de vigtigste lodrette streger ved de lodrette "gyldne snit" (mål evt. selv efter). Jeg har også lavet en side med en letfattelig matematisk forklaring på det gyldne snit.

Mange har i øvrigt som Leonardo da Vinci undersøgt hvordan den menneskelige anatomi opfylder det gyldne snit. På menneskets ansigt er øjnene placeret ved det gyldne snit. Forholdet mellem afstanden fra hagespids til øjne og fra øjne til top af hovedet er nemlig ca. 1,618:1! Det ser man også på Vincis maleri af Mona Lisa, hvor ydermere forholdet mellem hendes ansigts højde og bredde er 1,618:1. Men det gyldne snit genfindes mange andre steder i vores anatomi. Navlen er placeret ved det gyldne snit (set i forhold til vores højde), og forholdet mellem længden af vores 3 fingerled er 1,618:1 osv.

At komponere billeder med hensyn til det gyldne snit er særdeles udbredt, selv om der til tider også er god fornuft i at bryde denne regel. I det følgende kan man se, hvordan billeder komponeret efter det gyldne snit ser ud. Alle eksemplerne er fra Sergio Leones film Once Upon a Time in The West (1968). Jeg har på alle billeder anført en halvgennemsigtig linje præcis dér, hvor det vigtigste gyldne snit ligger.

 
På eksemplet til højre ligger øjnene præcis på en linje fra det gyldne snit. Læg mærke til, at forholdet mellem afstanden fra hagespids til øjne og fra øjne til top af hovedet er ca. 1,618:1!
Igen er øjnene placeret på den vigtige horizontale linje.

Her er horisonten klassisk placeret på den øverste "gyldne snit" linje.

Her er horisonten placeret ved den nederste "gyldne snit" linje, og det er fuldt så tilfredsstillende.

Hidtil har vi kun set på billeder delt i den horisontale retning, men det gyldne snit er også gyldigt på den anden led. Her markerer den halvgennemsigtige streg, at forholdet mellem venstre og højre del er 1,618:1. Claudia Cardinale er placeret præcis i dette brændpunkt.

Samme forhold som ovenfor.

 

Her er Cardinale placeret i den modsatte side, men stadig (tilnærmelsesvis) opfyldende det gyldne snit.

 

Her ser vi igen Jason Robards. Det er det samme billede som i eksempel 2 længere oppe på denne side. Hans næseryg følger næsten den lodrette gyldne akse, og da hans øjne jo også ligger på et horisontalt gyldent snit, opfyldes det gyldne snit her (tilnærmelsesvis) i to retninger. Punktet midt mellem hans øjne befinder sig i det øverste venstre af de fire mulige gyldne brændpunkter. Dette punkt kaldes af og til det optiske brændpunkt.
 

 

 

Note: Det giver ikke altid mening at analysere still-billeder fra spillefilm på denne måde. På film er der ofte kamerabevægelser involveret i form af tracking, pan, tilt, zoom og så videre. Disse bevægelser vil oftest løbende ændre kompositionen af hvert enkelt billede. Endvidere bevæger personerne sig ofte, hvorfor det gyldne snit utvivlsomt vil være opfyldt på visse tidspunkter (tilsigtet eller ej). Man kan altså ikke af ovenstående billeder konkludere noget om at Once Upon a Time in The West generelt er fotograferet med hensyntagen til det gyldne snit. Hvis man vil sige noget definitivt om det, skal man ved hvert billede medtage informationer om, hvordan det er fotograferet; altså om det er fotograferet med fast indstillet kamera eller ej. Ellers vil det være misvisende. Men det undlader jeg bevidst her. Min hensigt har udelukkende været at vise, hvordan billeder komponeret efter det gyldne snit kan se ud.

 

 

Aspect ratio og billedkomposition med eksempler fra Once Upon a Time in The West
Flere billedeksempler fra Once Upon a Time in The West
Matematisk forklaring på det gyldne snit