 |
Her i det nordlige London - lige indenfor motorringvej M 25 - ligger bl.a.
Lea Valley Campsite. En udmærket, nærmest parklignende campingplads,
hvor både telte og campingvogne er velkomne. De sanitære forhold
er fine og rigelige, og der er en lille butik med de mest nødvendige
varer. På trods af beliggenheden så tæt på storbyen
er der halvvejs landlige omgivelser, og dæmpet, men tæt flytrafik
er stort set eneste støjkilde. Indkørslen ligger lige ud
til A-112 og pladsen er rimelig nem at finde. Der er busholdeplads lige
udenfor indkørslen, hvor der ca. 1 gang i timen er busforbindelse
til/fra Walthamstow Central, som er nærmeste undergrundsstation.
Det er dog kun i perioden 9 - 19, ellers er der ca. 15 minutters gang fra
campingpladsen en busholdeplads med 20-minutters drift fra tidlig morgen
til umiddelbart efter midnat. I pladsens butik kan man købe one-day
travelcards der gælder i såvel busser som undergrundstog.
|