Efter en ganske normal jul, hvor Danmark er delt op med let frost og sne i nord og let tø og regn/isslag i syd, bliver modsætningerne mellem kulde og varme skærpet i juledagene, og en perfekt snestorms-situation opstår:

Et lavtryk over De Britiske Øer pumper lun luft op over Vesteuropa, og et kraftigt højtryk over Nordskandinavien pumper iskold polarluft ned over resten af Skandinavien fra nordøst. Danmark ligger hele tiden i den kolde luft, men grænsen til den lune luft ligger lige syd om os, så vi bliver ramt af kraftigt snevejr sammen med hård østlig kuling. Snevejret bliver yderligere forstærket ved at polarluften strømmer henover en lun og fugtig Østersø (oktober og november var lune), så snestormen rammer især de sydlige dele af Danmark meget hårdt.

Nytårsaftensdag slår kulden for alvor til med 8-13 graders frost om dagen og 15-18 graders frost om natten sammen med hård østlig kuling. Nytårsdag løjer vinden af og det klarer op, snestormen er overstået efter 4-5 døgn, der ramte samfundet i det sydlige Danmark meget hårdt.

Jeg har her valgt at koncentrere mig om snevejret, men ikke kun sneen var voldsom:
Den østlige kuling nåede et par gange lige akkurat stormstyrke hen over Østersøen, og den blæste så vedvarende, at enorme vandmasser blev presset gennem Østersøen mod Fyn og Sønderjylland. Den 30. december blev der slået katastrofealarm på halvøen Kegnæs på Als, vandet var ved at bryde igennem og henover digerne og kunne have delt halvøen i tre dele, som det skete i 1872, før digerne blev bygget. Flere sommerhuse på Nordfyn var ved at styrte i Lillebælt (om de faktisk gjorde det vides ikke).

Lidt blandede noter:
- Snestormen var ikke voldsommere i Nordjylland end at teknisk forvaltning kunne sende to sneplove til et bryllup i Bælum og eksortere bryllupsgæsterne hjem enkeltvis som en speciel service.
- På Danmarks Radio afløste Jørgen Kreutzmann, fra kultur- og samfundsredaktionen, Lars E. Christiansen natten mellem 30. og 31. december. Jørgen Kreutzmann kunne ikke komme hjem til Falster, og syntes at han lige så godt kunne udfylde natten med trafikmeldinger. DR sendte ekstra som en del af snekatastrofeberedskabet, dengang sendte man ellers ikke mellem kl. 2 og kl. 7.
- Dronning Margrethe var i Sønderjylland og fik problemer med at nå hjem til nytårstalen. Hun blev fløjet hjem i helikopter, der alligevel ikke skulle bruges i sneberedskabet og hun nåede det, men det vides ikke om Henrik, Frederik og Joachim blev fløjet hjem i en anden helikopter eller om de måtte blive i Sønderjylland (på Schackenborg).
- Da man løb tør for mad i Tappernøje forsamlingshus forbarmede en hollandsk lastvognschauffør sig, han var kørt fast med kolonialvarer. Toldforseglingen på hans last blev brudt af politivagten ved forsamlingshuset, maden blev delt ud, og chaufføren fik en kvittering på det der kom til at mangle i hans last.

Udlandet:
- Sverige blev også hårdt ramt. Skåne havde snestorm, ellers var det mest kulde, blæst og strømafbrydelser. Temperaturen kom ned på minus 33 grader i nærheden af Göteborg og ned på minus 42 grader i Värmland/Dalarna godt 100 km nord for Vänern. I Østersøen Øst for Skåne nåede vindstyrken 30 m/s nytårsmorgen.
- Omkring nytår nåede termometeret ned på minus 55 grader i den europæiske del af Sovjetunionen. - Grænsen mellem kulde og varme var meget skarp omkring nytår. I Paris var der på et tidspunkt 13 graders forskel mellem lufthavnene nord og syd for centrum, og i Prag faldt temperaturen fra 12 graders varme nytårsaften til 18 graders frost nytårsdag.

Efter snestormen:
- Det blev diskuteret en del om man kunne lave kørselsforbud, som flere politikredse gjorde under snestormen. De strandede biler holdt i vejen for bæltekøretøjerne, der måtte tage lange omveje over marker for at nå frem. Flere store veje blev derfor spærret med bomme, og det kunne give bøder at køre ud i visse områder.
- Den 3. januar ventede 2.000 danskere stadigvæk i Tyskland på at komme hjem, og mange tyskere var i samme situation i Danmark, og der blev arrangeret en konvoj via den gamle hovedvej mellem Kruså og Slesvig. Men kørselforbudet gjaldt stadigvæk i området.
- Det strandede tog syd for Næstved sad fast i en 600 meter lang og fire meter høj snedrive, og det blev først hjulpet fri den 3. eller 4. januar. På privatbanen Høng-Tølløse på Midtsjælland tog man et gammelt damplokomotiv med plov i brug for at få ryddet sporet. Det var først ryddet den 5. januar.
- Mange landmænd måtte hælde hele deres mælkeproduktion ud over markerne, fordi den ikke kunne afhentes. Forsyningen med frisk mælk kneb så meget at to supermarkeder i Rødby fik lov til at sælge frisk komælk, "direkte fra yver" som det hed.

- Omkring 3.-4. januar blev mælkeforsyningen normal, flere motorveje blev åbnet, og flere konvojer kunne komme igennem.
- Vandtemperaturerne omkring Danmark faldt dramatisk efter nytår, havet blev pisket til is, og der gik kun et par dage før farvandene frøs til, og de store isbrydere kom på arbejde. Den første statsisbryder kom i gang allerede den 4. januar. Også en isvinter fik vi ud af det!

Jeg har lyttet private optagelser fra Danmarks Radio igennem og har valgt følgende ud:

Noter til optagelserne:

Klip fra radioavis 30. december kl. 18.30 (4,30 Mb):
Interview med DSB, der nu opgiver at sende hjemmeværnet ud til at grave tog fri ved Lundby. Dermed afbrydes togdriften definitivt i Sydsjælland. Erik Hauge driftsområdechef.
Trafikmelding med Lars E. Sommerhuse på Nordfyn ved at blive skyllet i Lillebælt. Ambulance ledsaget af 3 sneplove, gummiged, bæltekøretøj sidder alle fast syd for Århus. Total kaos på Lolland-Falster, bliv hjemme. Hundredevis af strandede mennesker i Rødby og Nykøbing. Kaos ved Vordingborg. Læg mærke til Vordingborg-meldingen: Alle veje PLUS A2 er lukket (hovedvej A2 ikke en vej?).

Det indesneede tog på Midtsjælland.

Klip fra radioavis 31. december kl. 8 (3,30 Mb):
Mange steder livsfarligt at køre eller gå ud. Vejrudsigt med sne, stiv til stormende kuling og 8-13 graders frost. Trafiksituation meget alvorlig. Dragør afskåret. Sydsjælland og Møn alle veje lukket. Noget af Næstved-Rønnede vejen holdes åben for militøret. Farligt at gå ud omkring Næstved. Roskilde bymidte er vanskelig passabel. 2-3 meter driver udenfor byer på Lolland. Kampvogn med patient sneet inde i Rødby, håber på helikopterassistance.

Klip fra radioavis 31. december kl. 9 (1,90 Mb):
Radioavis kun Lars E. Fraråder folk at bevæge sig ud i Næstved. Alle Intercity-tog aflyst. DSB-forbindelse til Tyskland er afbrudt.

Klip fra radioavis 31. december kl. 9 (Sønderjylland) (780Kb):
Stærk forværring i Frøslev med storm, snefygning og nyt snefald. Sønderborg driver 1 1/2-4 meter, man behøver ikke at fraråde folk at gå ud, man kan slet ikke komme ud.

Klip fra radioavis 31. december kl. 12 (6,48 Mb):
Trafiksituationen uoverskuelig, telefonnettet ved at bryde sammen, man kan ikke sige noget om hvornår kommunikationsmidlerne bliver klar igen. Stormende kuling, 13 graders frost om dagen og 18 graders frost eller koldere om natten. Næstveds politimester fraråder afbrænding af fyrværkeri, fordi politi og brandvæsen ikke kan komme frem i tilfælde af ulykker. Farlig situation med den indtrufne snekatastrofe. Bemærk hans stemmeføring, det er som taget ud af en Morten Korch-film. Lad være med at bruge telefonen ud over det mest nødvendige. Også mange veje i Storkøbenhavn er lukket. Skole ved Køge med evakuerede er løbet tør for mad og plads. Sydsjælland og Møn lukket, og helikopterassistance kan ikke lade sig gøre. Man forsøger at holde noget af Næstved-Rønnede vejen åben for militøret. 2-3 meter driver udenfor byerne på Lolland. Kampvogn med patient sneet inde i Rødby, håber på helikopterassistance.

Klip fra radioavis 31. december kl. 15 (1,46 Mb):
Forværring af vejret ved den tyske grænse, og grænsen er blevet lukket. Meddelelse på tysk til tyske turister, de rådes til at vende tilbage til sommerhusene i stedet for at begive sig mod Tyskland, da alt er lukket af meterhøje snedriver.

Indesneede biler ved Kiel.

Klip fra radioavis 31. december kl. 19 (1,04 Mb):
Vejrudsigt med forbedring i vejret. Kort og kontant vejmelding.

Kildemateriale: Danmarks Radios udsendelser, Aalborg Stiftstidende, Jyllands Posten, Aftenposten, Göteborgsposten og Hvem Hvad Hvor.